Ingen varer i kurv

21. afsnit: slutningen, men kun begyndelsen

Det var d. 24. december og Ulla og Carl stod udenfor Brøndby stadion med de fantastiske nøgler i hånden. Carl gik stille hen og åbnede lågen til Sydsidens indgang og snusede den sprøde duft af vinter ind gennem næsen. Derefter fortsatte han til de andre indgange og låste hele stadion op.

I løbet af de næste par timer blev alle tribuner fyldt til sidste plads og der gik ikke længe før alle var oppe og hoppe, fordi de elsker Brøndby. Ulla kiggede på Carl – og det var et af de der øjeblikke, som der er alt for få af i livet og da deres ansigter rykkede tættere på hinanden blev de kun afbrudt af en stemme som sagde ”hvad fanden, Carl – sidder du og sover på jobbet?” – Carl åbnede øjnene og så lige ind i ansigtet på Jakob – kontorets nyeste mand.
Carl rettede sig op i stolen og tørrede en lille smule savl af, som var krøbet ud af hans mundvig, mens han sov. ”øh, nej – jeg tænkte bare lige lidt” – sagde Carl, mens han prøvede at finde på noget meget genialt at sige om et eller andet. Jakob smilede lidt af ham og gik så over mod sit eget skrivebord.

Carl lænede sig tilbage i stolen og ærgrede sig – ”Bare en drøm, fuck, så er der jo intet forandret, - klubben er stadigvæk i krise og jeg er bare helt fucking almindelig”.

Han overvejede, at gå tidligt hjem og bare grave sig selv ned i et dybt sort hul, men så kom Ulla over imod ham. – Carl tænkte videre ”men så er Ulla jo også bare Ulla – og ikke en superheltinde eller noget – hun er bare Ulla”. Han kiggede ind i sin skærm, som om han var vældig travl, men Ulla sagde bare ”hvad så, Carl – får du udrettet noget?” Carl så op på hende – ”hvad mener du?” – Ulla kiggede intenst på ham og så lænede hun sig ind mod ham og sagde ”Jeg har noget, som jeg skal fortælle dig – men de andre skal ikke høre det, de vil alligevel ikke kunne forstå det” – og så førte hun sin mund hen til Carls øre, og i de næste to minutter forklarede hun detaljeret hvad off-side-reglen går ud på.

Da hun var færdig, rejste hun sig op – kiggede intenst på Carl og sagde så ”du siger bare til, hvis jeg skal hjælpe dig med noget” – så vendte hun sig om og gik hen til sin egen kontorstol. Carl sad, som forstenet – men så kom han i tanke om den gang, hans far havde fortalt Carl om sin far og om hvordan han havde fået kommunen til at føre endnu en jysk motorvej udenom hans mark – han havde ikke givet op, selvom opførelsen af jyske motorveje var sværere at standse eller ændre, end grundloven – men det var lykkedes for ham, muligvis også fordi han havde hyret en københavnsk stripper og sendt hende i gave til borgmesterens 50-års fødselsdag og havde ligget udenfor i en busk, og taget billeder af borgmesterens åbenlyse begejstring over hans uventede gave.

Carl kiggede på sin computer og begyndte at skrive ”Hvis Brøndby skal reddes fra den stigende kynisme som præger moderne fodbold, så er det op til fansene, at fastholde klubbens værdier og fundament – baseret på det altoverskyggende motto ”Ingen er over klubben”

”Skal du med til frokost?” Carl kiggede op, og der stod Ulla igen – Carl smilede lidt og sagde ”ikke lige nu, jeg er lige ved at redde Brøndby IF” – Ulla smilede tilbage og sagde ”Åh, Supra Societatem nemo – skal jeg købe en sandwich med tilbage til dig” – Carl nikkede og kiggede på skærmen foran sig og begyndte så at skrive videre….. The end

I samarbejde med