3. afsnit: Carl møder en kendt person

Carl kiggede på nervøst på sit ur. Der var gået 13 minutter siden han havde åbnet den kryptiske mail, han kiggede sig omkring og han rejste sig op fra sin stol. Han forsøgte at gøre det stille, for ikke at vække opmærksomhed, men væltede selvfølgelig sin kaffe, hvorefter alle på kontoret drejede hovedet og stirrede opgivende på ham, især Ulla. Herefter gik Carl nærmest sidelæns hen mod døren til hovedtrappen og forsvandt ud af den.

Da han kom ud på trappen kom han i tanke om alle de film han havde set i sit liv, og pludselig huskede han, hvordan han altid havde sagt til personerne i filmen – ”så lad dog være med at gå derind” – når de i en film gik alene ind i en P-kælder. Nu gjorde han det så selv, og han kunne mærke at han blev overmandet af en stærk fornemmelse af at være temmelig indskrænket. Men ikke desto mindre kom han ned til bunden af trappen og gik ind i P-kælderen. Han havde lyst til at råbe ”hallo”, men tænkte at der nok ikke ligefrem var nogen grund til det, og at han jo ikke ligefrem behøvede at udstille sin åbenlyse dumhed.

Han stillede sig op ved en betonsøjle og lyttede, pludselig kunne han mærke en pistol-lignende genstand bore sig ind i hans ryg og en velkendt stemme som sagde ”ikke en lyd!”. – Velkendt fordi han med det samme kunne genkende stemmen fra ”Mads og monopolet” – et radioprogram som hans jyske forældre anså som værende på linje med satanisme og åndemaneri – og han derfor var blevet en stor fan af.
”Bare gå over mod den sorte bil” sagde manden – Carl begyndte at gå over mod en sort Audi, da han kom derover blev han bedt om at sætte sig ind i på bagsædet af bilen og det gjorde han så. Den ukendte mand satte sig ind på forsædet, han havde solbriller på, men nu var Carl ikke længere i tvivl om hvem han var… Fortsættes…

Dette er en fiktiv julehistorie om en Brøndby-fan. Følg med her på brondbytrust.dk, hvor vi hver eneste dag frem til jul vil bringe et nyt afsnit af historien.