Ingen varer i kurv

Brøndby Supporters Trust – nu også en aktionærforening

Det er en kendsgerning, at Brøndby IFs over 20.000 B-aktionærer i alt for mange år har været uden reel indflydelse. Det vi gerne lave om på.

På generalforsamlingen i Brøndby IF A/S vil aktieklasserne blive udlignet, og de nuværende b-aktionærer vil derfor få indflydelse for deres aktier. Praktisk set, vil de færreste dog kunne benytte sig af denne, da de ikke deltager på generalforsamlingerne.

For at der skal lyttes til de forslag og ønsker, som vi fan-aktionærer har, kræver det at vi formår at organisere os - derfor vil Brøndby Supporters Trust fra 2013 fungere som aktionærforening for alle de aktionærer, som deler vores ønske om forandring og nytænkning.

Du har nu muligheden for at støtte os i dette arbejde ved at give Brøndby Supporters Trust fuldmagt til at råde over stemmeretten der knytter sig til dine aktier. Dermed bliver du en del af en stærk og visionær aktionærforening, som kæmper for en bæredygtig fodboldklub – drevet af en ledelse, som vægter ansvarlighed, åbenhed, professionalisme og fællesskabsfølelse højest.

Så hvis du også har et ønske om, at dine aktier skal blive repræsenteret af en forening, som ønsker indflydelse til fans, skabelse af en bæredygtig klub og genrejsningen af Brøndby IF som nordens bedste fodboldhold, så kan du afgive din fuldmagt her, det tager kun et par minutter: https://medlem.brondbytrust.dk/fuldmagt

Brøndby Supporters Trust (BST) blev stiftet i sommeren 2012. Vi repræsenterer i dag den officielle fanklub, Brøndby Support, samt mere end 1.100 egne medlemmer. Derudover vil Brøndby Supporters Trust i 2013 investere minimum 500.000 kroner i Brøndby IF, og bliver derved en fast aktionær i klubben.

Brøndby Supporters Trust
Fans og aktionærer i Brøndby

I samarbejde med