cropped-logo_256px.png

Som vi tidligere har gjort opmærksom på, åbnede Brøndby IF’s bestyrelse på klubbens generalforsamling op for, at fansene fremover kan få en vedtægtssikret bestyrelsesplads.

 

Brøndby Supporters Trust vil gerne lægge os i spidsen af det arbejde, og derfor inviterer vi alle interesserede til at deltage i en kort workshop i forlængelse af vores egen generalforsamling, hvor målet er at blive klogere på, hvordan vi får fundet en model, der kan repræsentere flest muligt Brøndby-fans.

 

Det foregår altså den 30. april kl. 15 inden hjemmekampen mod SønderjyskE, og vi satser på at kunne holde det til en time. Så bør der også være tid til, at man kan nå forbi Hytten og fejre Brøndby Supports 24 års-fødselsdag. Vi afholder arrangementet i Idrættens Hus i Ragnhild Hveger-lokalet, og alle er som sagt velkomne – ikke mindst selvom du ikke er medlem af BST.

 

Programmet er som følger (cirka-tider):

Kl. 15: Oplæg ved formand i Brøndby Supporters Trust, Frederik Gjørup Nielsen

Kl. 15:20: Debatten tages videre i grupper

Kl. 15:40: Fælles opsamling

 

Vi håber på at se så mange som muligt!

 

BRØNDBY SUPPORTERS TRUST – SAMMEN OM BRØNDBY