sofie

/Sofie Westphal

About Sofie Westphal

This author has not yet filled in any details.
So far Sofie Westphal has created 4 blog entries.
21 01, 2016

Referat fra bestyrelsesmøde den 18. januar 2016

By | torsdag, 21 januar, 2016|Referater fra bestyrelsesmøder|0 Comments

Det var det første bestyrelsesmøde i det nye år, og det første møde siden vi fik valgt to nye repræsentanter ind i bestyrelsen. Derfor gik en del af mødet med, at alle blev sat ind i, hvad der er sket i BST siden sidst.

Vi har blandt andet haft et møde med Søren Vadmand. Vi har lovet ham, at lave et oplæg omkring, hvad der kan få flere mennesker til at komme på stadion. Vi snakkede også med ham om, at åbne en fanbod under Sydsiden. Vi fik ikke umiddelbart lov, men vi udvikler et oplæg omkring fanboden og håber, at vi får lov at have boden i en prøveperiode.

Det kommercielle fanråd er kommet i gang, og har haft sit første møde. Overskriften for det kommercielle fanråd er også flere tilskuere på stadion.

Vi brugte derfor en del af mødet på at debattere hvordan vi mener, at vi kan få flere på stadion.

Vi vil gerne undersøge: Hvad efterspørger folk? Hvorfor har folk ikke sæsonkort? Er der andre grunde til at have sæsonkort end om det kan betale sig økonomisk? Hvorfor er der svenske klubber, der ikke er tæt på at vinde mesterskabet, som har udsolgt af sæsonkort.

Derudover er vi i gang med at lave en analyse af, hvordan Brøndby de sidste par år har klaret sig finansielt i forhold til de andre klubber i Superligaen.

På mødet vendte vi også muligheden for at opstarte en podcast. Et af vores mål i BST er netop at være debatskabende, hvilket en podcast vil give mulighed for. Samtidig er det et medie, der ikke kræver så meget for at komme i gang. Til gengæld kræver det nogle journalister, så udsendelserne kommer til at være værd at lytte til. Vi vil undersøge muligheden for at finde ressourcerne til at få det op og køre.

Derudover bestemte vi os for, at gå i gang med at opdatere vores hjemmeside.

Sidst, men ikke mindst vedtog vi en arbejdsplan for foråret 2016 og nedsatte arbejdsgrupper til at varetage de forskellige opgaver.

– Bestyrelsen i Brøndby Supporters Trust

30 11, 2015

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling

By | mandag, 30 november, 2015|Referater fra bestyrelsesmøder|0 Comments

Dagsorden

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Behandling af indkomne forslag
  4. Valg til bestyrelsen jf. §6
  5. Eventuelt

Valg af referent
Sofie Westphal

Valg af dirigent
Frederik Gjørup

Behandling af indkomne forslag
Forslag til vedtægtsændringer:

§6 Bestyrelsen
Forslag til tilføjelse:
Stk. 8. Hvis bestyrelsen ikke er fuldtallig kan bestyrelsen selv indsupplere medlemmer, der sidder indtil næste generalforsamling. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer herfor i sin forretningsorden.

Forslaget er enstemmigt vedtaget.

Valg til bestyrelsen

Nicolai Ramskov Nielsen og Daniel Bilgrav Pedersen stiller op.

De er enstemmigt valgt ind i bestyrelsen.

11 11, 2015

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

By | onsdag, 11 november, 2015|Indkaldelser til generalforsamling|0 Comments

Tre medlemmer har måtte stoppe i bestyrelsen og derfor afholder vi en ekstraordinær generalforsamling, så vi kan få fyldt bestyrelsen op med friske kræfter.

Tid og sted

Den 25. november klokken 18.00 – 18.30
i Hytten på Gammel Kirkevej 1
2605 Brøndby

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. behandling af indkomne forslag.
3. Valg til bestyrelsen jf. § 6.
4. Eventuelt.

Hvem kan deltage?
Alle medlemmer, der har betalt kontingent til BST, kan deltage og stemme på generalforsamlingen.

Vil du stille op til bestyrelsen?
Hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen skal du være medlem af BST, have betalt dit kontingent og være fyldt 18 år. Hvis du ønsker at stille op inden generalforsamlingen, kan du sende en mail med information om dig selv, og din motivation for at stille op til kontakt@brondbytrust.dk. Du kan også bare stille op på selve dagen.

Deadlines:
Andre indkomne forslag til foreningen: 17. november
Forslag til vedtægtsændringer: 15. november

Alt sendes til: kontakt@brondbytrust.dk.

 

Åbent bestyrelsesmøde

Efter den ekstraordinære generalforsamling afholder vi et åbent bestyrelsesmøde. Hoveddelen af mødet er en workshop, og derfor kan alle deltage på ligefod – hvad enten man er en del af bestyrelsen eller medlem af foreningen.
Det åbne bestyrelsesmøde foregår fra ca. 18.45-20.30.

 

Du kan stadig nå at blive medlem!

Hvis du gerne vil deltage i generalforsamlingen, men endnu ikke er medlem af BST, kan du sagtens nå at melde dig ind og dermed kunne deltage. Du kan blive medlem på to måder:

Bliv medlem af BST
Du melder dig ind gennem vores online platform: https://community.brondbytrust.dk/
Du kan blive medlem fo kun 20 kroner om måneden eller 200 kroner om året.

Bliv kombi-medlem af BST og BS
Du kan også blive kombi-medlem af Brøndby Supporter Trust og Brøndby Support. Det koster 325 kroner om året, og du sparer altså 50 kroner i forhold til, hvis du melder dig ind i de to foreninger seperat. Du bliver kombi-medlem gennem Brøndby Supports hjemmeside: http://brondbysupport.dk/index.php?option=com_newmember

Vi håber at se en masse af jer den 25. november!

12 10, 2015

Referat fra bestyrelsesmødet den 8. oktober 2015

By | mandag, 12 oktober, 2015|Referater fra bestyrelsesmøder|0 Comments

En stor del af mødet gik med, at diskuterer klubbens finansielle situation. Vi mener ikke, at klubbens mål og midler stemmer overens. Palermosagen understreger det. Hvis klubben bare havde lånt de penge de regnede med at få af Palermo kunne man argumenterer sig ud af det. Men klubben har lånt dobbelt så mange penge, hvilket må tolkes som et økonomisk dårligt tegn.

I BST er vi af den overbevisning, at målet om en bæredygtig økonomi skal prioriteres over målet om at blive mestre i 2017. Ikke at vi ikke ønsker, at Brøndby igen skal blive mestre, men vi mener, at en bæredygtig økonomi skal være fundamentet, for kun med en bæredygtig økonomi er vi sikre på, at Brøndby kan eksisterer og kæmpe med om det danske mesterskab mange år ud i fremtiden.

Sune Blom, der er BST’s repræsentant i Brøndby IF’s bestyrelse deltog også i mødet. Vi snakkede om arbejdet i bestyrelsen – blandt andet om det kommercielle fanråd.

Vi har længe arbejdet på, at få relanceret det kommercielle fanråd. Vi er kommet ret langt i processen og er snart klar til, at rådet holder sit første møde. Rådet skal samlet bestå af 10 medlemmer, og har en styregruppe bestående af Brøndbys kommercielle direktør Henrik Bartholdy, fankoordinator Lasse Bauer og BST’s repræsentant Kasper Linnemann. Derudover vil rådet etablerer arbejdsgrupper, hvor andre interessenter kan deltage. Formålet med at oprette et kommercielt fanråd i Brøndby IF er at have én samlet platform til at diskutere forbedring og optimering af match day-activities, samt have en konstruktiv dialog om kommercielle emner med et lidt mere langsigtet strategisk perspektiv. Det kan f.eks. være valg af hovedsponsor eller salg af stadionnavn.

Til mødet snakkede vi også om et samarbejde mellem Bet25, klubbens hovedsponsor, og BST. Blandt andet vil Bet25 gerne donere 2 loungepladser til BST, og vi arbejder på, at udvikle et koncept til en konkurrence, så de to pladser kan blive udloddet blandt foreningens medlemmer.

Derefter diskuterede vi muligheden for, at BST kan blive godkendt som en almennyttigforening. Det vil kræve at vi i løbet af 2016 får solgt 100 fanaktier a 200 kroner og derudover at foreningens formål bliver anerkendt som almennyttige. Det er noget vi vil gå videre med.

–       Bestyrelsen i Brøndby Supporters Trust