TroelsBST

/Troels Ørum

About Troels Ørum

This author has not yet filled in any details.
So far Troels Ørum has created 13 blog entries.
28 01, 2017

Brøndby tager tilskuerudviklingen alvorligt

By | lørdag, 28 januar, 2017|Arrangementer|0 Comments

cropped-logo_256px.png

12.420 tilskuere besøgte i snit Brøndby Stadion i efteråret. Et beskedent fald på 2,8 procent siden sidste sæson og et fald, der nok vil blive til en stigning, når Superligaen til foråret for alvor spidser til, såfremt Brøndby som forventet ender i mesterskabsslutspillet.

Men efteråret var også første gang i mange år, hvor Brøndby overraskede særdeles positivt rent sportsligt, og derfor er man også på Vestegnen nødt til at forholde sig til Superligaens tilskuerkrise. Der er lige nu en masse initiativer i gang for at vende udviklingen, hvilket Mediano skriver om i dette indlæg: http://www.mediano.nu/oversigt/2017/1/23/fra-nu-af-taler-vi-fankulturen-op-er-du-med

Timingen for indlægget er ikke tilfældig. I weekenden afholdt Danske Fodbold Fanklubber nemlig seminar på Farum Park. Temaet var netop tilskuerkrisen, og fra Brøndbys fanscene deltog flere repræsentanter. I Mediano-artiklen beskrives, hvordan arbejdsmiljøet mellem fans og klubber i de senere år er forbedret mange steder, hvor det er gået op for alle parterne, at dialog er altafgørende for at kunne samarbejde i stedet for nogle gange at modarbejde. Således også i Brøndby, hvor man for nylig ansatte endnu en fankoordinator.

”Med ansættelsen af endnu en fankoordinator går Brøndby forrest i arbejdet med at forbedre den positive fankultur, der er ekstremt vigtig for at fastholde og tiltrække tilskuere på stadion. Det er kun passende i en klub som Brøndby, der har Danmarks største fanskare, men derfor er der ikke desto mindre grund til at rose det,” siger Daniel Bilgrav Pedersen, som er fangruppen Alphas repræsentant i BST’s bestyrelse og deltog ved fanseminaret i weekenden.

Med den nye ansættelse er Brøndby nu oppe på at have én fankoordinator på fuldtid og to på deltid. Det åbner op for nye muligheder i arbejdet med at udvikle fankulturen.

”Fremover kan vi arbejde på flere niveauer, det være sig lige fra forholdene på tribunen og til udviklingen af områderne omkring Brøndby Stadion. Det er entydigt positivt, hvis Brøndbys tilskuertal skal tilbage, hvor det hører til,” siger Daniel Bilgrav Pedersen.

I Brøndby Supporters Trust vil vi følge såvel Brøndbys, DFF’s og Medianos arbejde med at vende tilskuerudviklingen nøje, og vi vil gøre vores for, at gode idéer og initiativer bliver hørt og så vidt muligt omsat til virkelighed i Brøndby IF.

Brøndby Supporters Trust – Sammen om Brøndby

12 01, 2017

En aktiv storaktionær bør sætte sig i bestyrelsen

By | torsdag, 12 januar, 2017|Arrangementer|0 Comments

cropped-logo_256px.png

I kølvandet på Oscar-gate i foråret udtrykte Brøndby Supporters Trust ønske om, at Jan Bech Andersen tog konsekvensen af sine handlinger ved blandt andet at trække sig fra bestyrelsen, hvilket efterfølgende skete.

Siden da har Brøndby IF været igennem endnu en aktieemission, hvor Jan Bech Andersen endnu engang har investeret et større millionbeløb, hvilket nu har bragt ham op på at eje mere end 50 procent af aktierne i klubben. Som tidligere udmeldt er det ikke vores indtryk, at det har været Jan Bech Andersens ønske, men efter at være forpligtet til at afgive et købstilbud til klubbens eksisterende aktionærer, har ejerne af 12,7 procent af klubbens aktier valgt at takke ja til tilbuddet, selvom både BST og Brøndby IF’s bestyrelse frarådede at sælge.

“Vi havde håbet, at aktionærerne havde takket nej til Jan Bech Andersens købstilbud. Det er vores opfattelse, at det i høj grad er garantistillerne, der har solgt deres aktier og dermed bragt Jan Bech Andersen op på at eje over 50 procent af aktierne i klubben,” siger formand i Brøndby Supporters Trust, Frederik Gjørup Nielsen.

I forbindelse med et interview i Jyllands-Posten den 11. januar har vi udtalt, at vi nu mener, Jan Bech Andersen bør genindtræde i bestyrelsen, og de udtalelser vil vi gerne uddybe her.

“Brøndby Supporters Trust arbejder for, at Brøndby IF følger good corporate governance (anbefalingerne for god selskabsledelse) i sine beslutninger. Jan Bech Andersen har ved flere lejligheder tilkendegivet offentligt, at han gør aktivt brug af sit ejerskab af Brøndby IF og agter at gøre det fremover. Derfor føler vi også, at det er i tråd med good corporate governance at mene, at han skal træde tilbage i bestyrelsen, da det vil skabe en bedre gennemsigtighed med, hvordan beslutninger reelt bliver truffet,” siger Frederik Gjørup Nielsen.

“Men når det er sagt, så synes vi, at en plads i bestyrelsen også forpligter til, at man arbejder ud fra den vedtagne strategi 6.4, der blandt andet indebærer, at Brøndby senest i 2019 skal have en sund økonomi med sorte tal på bundlinjen. Det har Jan Bech Andersen heldigvis også udtrykt sig positivt om.”

 

Brøndby Supporters Trust – Sammen om Brøndby

10 01, 2017

Udmelding vedrørende resultatet af Jan Bech Andersens købstilbud

By | tirsdag, 10 januar, 2017|Arrangementer|0 Comments

cropped-logo_256px.png

I formiddag meldte Brøndbyernes IF Fodbold A/S et foreløbigt resultat af Jan Bech Andersens pligtmæssige købstilbud ud. Endnu er resultatet altså kun foreløbigt, men det ventes, at Jan Bech Andersen kommer til at købe aktier for yderligere 18 millioner kroner og dermed erhverve sig 12,7 procent mere af den totale aktiekapital.

Dermed når han op på at eje 52,4 procent af aktierne i klubben, og således er aktiemajoriteten ikke længere på småaktionærernes hænder. Som en forening, der ønsker at fremme fanindflydelse i Brøndby IF, havde Brøndby Supporters Trust håbet på, at flertallet af klubbens aktier fortsat havde været på småaktionærernes hænder, men selvom det ikke længere er tilfældet, er der alligevel nogle omstændigheder ved resultatet, vi gerne vil kommentere.

Som det tidligere har været nævnt, var Jan Bech Andersen forpligtet af børsreglerne til at afgive dette tilbud. Han valgte at sætte købsprisen til den absolut lavest mulige kurs, hvilket fik klubbens bestyrelse til at fraråde at takke ja til tilbuddet med den begrundelse, at det rent økonomisk var for dårlig en investering. Den vurdering var BST naturligvis enige i, ikke mindst fordi Jan Bech Andersens købstilbud tydede på, at han heller ikke selv var interesseret i at overtage flere aktier end de 39,7 procent, han stod med efter den seneste aktieemission.

Man kan altså ikke som sådan laste Jan Bech Andersen, at han nu står med aktiemajoriteten i Brøndby IF. Og vi noterer os med glæde, at han har meldt ud, at han bakker op om den økonomiske ansvarlighed i Strategi 6.4, da han altså også fremover vil spille en central rolle i klubben.

Samtidig mener vi, at arbejdet med at sikre fansenes stemme i Brøndby IF nu er blevet endnu vigtigere. Det arbejde vil vi fortsat gerne stå i spidsen for, og hvis du vil støtte op om det, håber vi, at du har lyst til at melde dig ind i foreningen, hvor du også kan blive aktiv og gøre en direkte forskel. Du kan se dine muligheder for at bakke op om BST her: https://www.brondbytrust.dk/vaer-med/

 

Brøndby Supporters Trust – Sammen om Brøndby